Barbering

Hos Karma Frisør er vi eksperter i skæg og barbering. Vi har overtaget nabolokalerne og har nu vores egen herreafdeling, hvor mændene kan komme og få trimmet skægget, rettet kanter eller få en helt klassisk, gammeldags barbering med barberkost og barbersæbe eller creme. Vi vejleder også i skægprodukter og skægpleje.

– Eller ring på tlf. 97 92 40 40.

Hvilke typer barbering tilbyder Karma?

Vi tilbyder alle former for barbering. Du kan få trimmet skægget, rettet kanter og klippet overskægget.

Hvordan plejer jeg mit skæg?

Skægpleje og grooming. Vi vil meget gerne vejlede dig i at vælge de rigtige produkter til dit skæg. Vi har alle tiders skægolier og en hel serie til mænd med skægvask, hvor skægget bliver blødere og nemmere at have med at gøre.

 

Hvilket skægprodukt skal jeg vælge?

Hvilket produkt du skal vælge afhænger blandt andet af dit skægs længde og stil. Ønsker du et pænt eller mere rodet look? Er dit skæg kortklippet og har brug for pleje eller langt og skal holdes lidt på plads? Vi har både skæggele, skægvoks og skægolie.

Vi forhandler ID Hairs BLACK serie med ene gode produkter til mænd og en række skægprodukter fra det klassiske Barburys, der er specialiseret i hår- og skægprodukter til mænd.

 

Hvordan holder jeg mit skæg pænt?

Det er en god idé løbende at vaske og rede dit skæg og få rettet kanter til, når du alligevel er nede og få en klipning. Derudover anbefaler vi forskellige produkter til hjemmepleje af dit skæg. Spørg næste gang du sidder i stolen.

 

Hvordan undgår man skægpest?

Du undgår skægpest ved den rigtige forberedelse inden barbering. Det er vigtigt, at huden er ren, blød og klar til barbering. Du kan for eksempel bruge en pre-shave, en creme du smører på huden for at blødgøre og rengøre huden. Efter et øjeblik tørrer du cremen af, og så er du klar til barbering. Du kan også tage et varmt bad, så din hud er ren, varmet op og blødgjort.

 

Skal jeg barbere med eller mod hårene?

Der er faktisk ikke noget rigtigt eller forkert svar på det spørgsmål. For nogle fungerer det bedst at barbere med hårene, for andre er det bedst at barbere mod hårene, og andre igen barberer sidevejs med det bedste resultat.

 

Kan jeg farve mit skæg?

Ja, det kan du godt. Vi har god erfaring med at farve skæg og vil gerne hjælpe dig med den helt rigtige farve og behandling til dit skæg.

 

Hvilken skraber er den bedste til barbering?

Vi vil uden tvivl anbefale en dobbelt-edge skraber (DE). Det er en god gammeldags skraber, som vi kender fra vores bedsteforældre og oldeforældre. Vi sælger dobbelt-edge skrabere fra Mühle Shaving, hvor du også kan købe nye blade til.

 

Aftershave eller barbersprit?

Aftershave og barbersprit har egentlig samme egenskaber. De lukker porerne af for urenheder efter barbering, og er god til at undgå røde knopper og lignende. Om du skal vælge det ene eller det andet er et spørgsmål om, hvad du foretrækker. En barbersprit er lidt mere gammeldags og mere krads i det end aftershave.

Book tid

Herreklip foregår i vores herreafdeling, hvor der er mandeblade, barberstole og altid lidt godt til ganen.  Så du behøver ikke sidde ved siden af ‘mormor-permanenten’ og høre om tøsefnidder, men kan sidde og nyde din rom, whiskey, kolde øl, kaffe med eller uden bailey og snakke om male grooming, arbejde eller biler uden at blive forstyrret.

– Eller ring på tlf. 97 92 40 40.

FIND OS

Adresse
Strandvejen 2
7700 thisted

Åbningstider
Mandag: 08.30-16.00
Tirsdag: 08.30-17.00
Onsdag: 08.30-17.00
Torsdag: 08.30-19.00
Fredag: 08.30-17.00
Lørdag: 09.00-12.00

Sociale medier
Facebook
Instagram